Forside / Handelsbetingelser

Standardbetingelser, privatkunder

Almindelige betingelsers formål og rækkevidde
Nærværende almindelige betingelser (herefter benævnt ”Betingelserne”) fastsætter de nærmere vilkår for
ProSolar ApS’ (herefter benævnt ”Sælger”) levering af anlæg til en forbruger (herefter benævnt ”Køber”) som
beskrevet i den mellem Køber og Sælger indgåede aftale (herefter benævnt ”Købsaftalen”).
I det omfang der er modstrid mellem Købsaftalens vilkår og Betingelserne, da går Købsaftalens vilkår forud for Betingelserne

Ydelsernes omfang
Sælgers ydelse består i levering af anlæg, hvis nærmere udformning, omfang og leveringstidspunkt er beskrevet
i Købsaftalen.

Aftaleindgåelse
Sælger fraskriver sig ethvert ansvar for eventuelle fejl og oplysninger i materiale udformet af tredjemand. Dette
gælder enhver form for salgsmateriale, beskrivelser, brugervejledning, indhold på andre websites m.v.

Aftaleindgåelse
Sælger forbeholder sig til enhver tid retten til at trække sig fra en sag uden angivelse af årsag.

Returvarer og returnerbar emballage
Anlæg modtages ikke retur efter fortrydelsesrettens udløb i aftalens pkt. 5.
Hvis det på trods af ovenstående aftales, at Sælger tager anlæg retur, skal anlægget være ubrugt, i mangelfri
stand, og i original og ubrudt emballage. Anlægget skal være fri for smuds etc. Anlæg, der er specielt producerede
og/eller hjemtaget til Køber, modtages dog aldrig retur, og Købers fortrydelsesret finder ikke anvendelse for
sådanne specielt producerede anlæg. Godkendte returvarer krediteres med fradrag af det af Sælger fastsatte
gebyr til dækning af returneringsomkostninger og Sælgers salgsomkostninger. Kreditering foretages med et fradrag
til dækning af slitage, håndterings-, og fragtomkostninger m.v. Efter montagen er opstartet, anses anlægget
som specielt produceret, hvorfor det ikke modtages retur, og Købers fortrydelsesret finder ikke anvendelse.

Priser og fakturering
Den aftalte købesum for Sælgers ydelse fremgår af Købsaftalen. Sælger er berettiget til at fakturere Køber for
betaling for Sælgers ydelse i henhold til Købsaftalen, forud for levering.

Betaling
Ved forsinket betaling er Sælger berettiget til at opkræve morarenter på 2,5 % pr. påbegyndt måned af det
samlede udestående fra forfaldsdagen. Forsinket betaling af en faktura anses altid som væsentlig misligholdelse
af Købsaftalen, hvorfor sælger kan ophæve Købsaftalen. Hvis der leveres løbende, og der foreligger forsinket
betaling fra Købers side af en fremsendt faktura, er Sælger berettiget til at tilbageholde evt. fremtidige leverancer
til Køber eller suspendere yderligere arbejde og/eller i denne forbindelse kræve senere leveringstidspunkter
udsat med en periode svarende til Købers forsinkelse med betalingen.
Hvis Køber har betalt et depositum for at fastholde prisen, og Køber efterfølgende ønsker at trække sig fra
handlen, forbeholder Sælger retten til at fastholde depositummet for at dække omkostninger i forbindelse med
reservation af ordre.

Ejendomsforbehold
Sælger forbeholder sig ejendomsretten til anlægget, indtil den fulde købesum for anlægget er modtaget af
Sælger.

Garanti
Sælger yder en 2-årig reklamationsret jf. købeloven. Sælger yder ikke selvstændig garanti på vareleverancer
ud over de 2 års reklamationsret. Køber kan ikke overfor Sælger rejse krav i henhold til en i Købsaftalen eller på
anden måde tilsagt producentgaranti for et anlæg, idet Sælger alene videreformidler en sådan producentgaranti
til Køber.

Besigtigelse og annullering
Hvis Køber bestiller en fysisk besigtigelse, men vælger at trække sig fra handlen, faktureres 2.000 kr. inkl. moms
for udkørsel og tidsforbrug.
Hvis Sælger ved besigtigelsen vurderer, at taget ikke er egnet til montering af solceller, vil besigtigelsesgebyret
stadig blive opkrævet.
Uanset årsag gælder, at hvis Køber bestiller en besigtigelse, men montagen ikke påbegyndes, dækker kunden
udgiften til besigtigelsen.

Forberedelse og forudsætninger
Køber skal sikre, at tagkonstruktionen eller det valgte installationssted er egnet til montering af solceller.
Køber er ansvarlig for at indhente nødvendige myndighedstilladelser, medmindre andet er skriftligt aftalt.
Køber skal sikre fri adgang til montageområdet og sørge for, at eventuelle hindringer fjernes inden montagen.

Fejl og mangler
Køber er forpligtet til at undersøge og teste det leverede umiddelbart efter levering, så grundigt som forholdet
nødvendiggør det, for at konstatere, om der er mangler ved det leverede, eller om det leverede er i overensstemmelse
med Købsaftalen såvel kvalitativt som kvantitativt. For at påberåbe sig, at det leverede lider af fejl eller
mangler (herefter benævnt ”fejl”), skal Køber skriftligt reklamere overfor Sælger snarest muligt efter, at fejlen er
eller burde være opdaget. Køber skal i forbindelse med reklamationen angive og på forlangende forevise, hvordan
fejlen ytrer sig. Sælger er alene ansvarlig for fejl, som Køber har reklameret over snarest muligt fra levering af det
fejlbehæftede anlæg. Sælger er aldrig ansvarlig for, og det betragtes ikke som misligholdelse, hvis der er fejl, som
skyldes udformningen af anlægget, forudsat udformningen er i overensstemmelse med det aftalte. Sælger er ligeledes
ikke ansvarlig for fejl, som skyldes Købers egne forhold så som manglende vedligeholdelse, fejlagtig brug
og anvendelse imod Sælgers forskrifter samt ændringer og indgreb i det leverede af ikke autoriserede personer.
Hvis der måtte være fejl i leverede anlæg, kan Sælger vælge, hvorvidt Sælger vil:
a) afhjælpe fejlen,
b) foretage om levering eller efterlevering af fejlbehæftede anlæg, eller
c) give Køber et forholdsmæssigt afslag i prisen. I det tilfælde hvor det med rimelighed vurderes, at Køber selv
kan foretage afhjælpning, anses afhjælpningen for afsluttet ved fremsendelse af en mangelfri del og/eller
instruktion for afhjælpning. Hvis Sælger vælger at afhjælpe, foretage om- eller efterlevering, er Sælger forpligtet
til med den hurtighed, som situationen kræver, og på egen bekostning at foretage sådan afhjælpning, om- eller
efterlevering.
Hvis Sælger ikke inden rimelig tid foretager afhjælpning, om- eller efterlevering af anlæg med den hurtighed, som
omstændighederne kræver, kan Køber skriftligt give Sælger en endelig og rimelig frist for at foretage afhjælpning,
om- eller efterlevering. Fristen skal som minimum udgøre 5 arbejdsdage og tidligst udløbe 30 arbejdsdage
regnet fra det tidspunkt, hvor Sælger modtog Købers skriftlige reklamation i anledning af fejlen.
Har Sælger ikke foretaget afhjælpning, om- eller efterlevering ved fristens udløb, har Køber ret til et forholdsmæssigt
afslag svarende til den fejlbehæftede andel af det leverede i forhold til den samlede leverance og pris.
Hvis fejlen er væsentlig, kan Køber ophæve Købsaftalen for så vidt angår den fejlbehæftede andel af anlægget.
Køber kan alene ophæve Købsaftalen for så vidt angår ikkefejlbehæftede anlæg, hvis de står i en sådan sammenhæng
med de fejlbehæftede anlæg, at de ikke med rimelighed kan fungere tilfredsstillende alene. Har Køber
reklameret over fejl, og viser det sig, at der ikke foreligger fejl, som kan tilskrives Sælger, skal Køber erstatte de
udgifter.
Sælger måtte have haft i sådan sammenhæng, herunder undersøgelses- og fragtomkostninger. Sælger hæfter
aldrig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.
Hvis der konstateres asbest i tagplader, og en plade knækker under installationen, kan Sælger ikke påtage sig
ansvaret for at udskifte pladen. Køber skal selv sørge for nødvendig udskiftning og reparation, inden arbejdet kan
genoptages.
Hvis der er defekter i kundens tag, der medfører tilbagegang for vores arbejde, kan Sælger ikke holdes ansvarlige,
og eventuelle meromkostninger dækkes af Køber.
Arbejdet vil blive standset, hvis en asbestholdig plade beskadiges, indtil den er forsvarligt udskiftet.

Levering og risikoens overgang
Det i Købsaftalen anførte leveringstidspunkt er alene vejledende for Sælger, medmindre andet skriftligt er aftalt.
Hvis der er aftalt fast leveringstidspunkt har Sælger ret til tidsfristforlængelse i følgende tilfælde;
a) Force majeure jf. punkt 14
b) Ved forsinkelse, som skyldes Sælgers leverandører, vareknaphed, transportører eller øvrige tredjemand
c) Usædvanligt vejrlig
d) Arbejdskonflikter uanset årsag
e) Offentlige påbud eller forbud, som Sælger, ikke burde have forudset ved Købsaftalens indgåelse. Hvor der er
truffet aftale om levering på Købers adresse eller andet af Køber anvist sted, leveres varen så nær brugsstedet,
som en lastvogn efter chaufførens skøn kan køre uden fare for at køre fast eller beskadige køretøjet eller omgivelserne.
Køber er forpligtet til at foretage kontrol af de modtagne anlæg.
Såfremt Køber ikke opfylder de ovenfor anførte forpligtelser, vil Sælger være berettiget, men ikke forpligtet, til at
foretage levering med frigørende virkning på leveringsstedet, uanset om en repræsentant for Køber er til stede.
Risikoen for varens undergang eller beskadigelse overgår til Køber ved levering. Følgeseddel eller transportørens
køreseddel anses som dokumentation for levering. Udgifter ved eventuel ventetid i forbindelse med aflæsning på
Købers adresse eller andet af Køber anvist sted dækkes af Køber, ligesom Køber dækker eventuelle omkostninger,
der følger af, at Køber ikke kan modtage anlægget til det aftalte leveringstidspunkt.

Reklamation
Køber skal reklamere skriftligt snarest muligt ved konstatering af forsinkelse, idet Køber ellers mister ethvert
krav på grund af forsinkelsen. Ved mindre forsinkelse er Sælger berettiget til at foretage efterlevering. I tilfælde
af væsentlig forsinkelse er Køber berettiget til at hæve ordren. Hvis der er aftalt successiv levering, er Køber dog
alene berettiget til at hæve den forsinkede delleverance. Køber har ikke ret til nogen erstatning i anledning af
Sælgerens forsinkelse. Dette gælder uanset om Køber hæver eller fastholder købet.

Produktansvar
Sælger er ansvarlig efter lov om produktansvar, i det omfang loven ufravigeligt pålægger Sælger ansvar for
sådanne skader, og Sælgers ansvar herfor ikke lovligt måtte være begrænset. Sælger er desuden ansvarlig for
skader, som leverede produkter fra Sælger måtte forvolde, i det omfang skadesforvoldelsen skyldes udøvelse af
grov uagtsomhed fra Sælgers side, og Sælgers ansvar herfor ikke lovligt måtte være begrænset.
I tilfælde hvor Sælger er ansvarlig for produktskader, men hvor skaden også kan henføres til fejl begået af Køber,
fordeles ansvaret efter graden af udvist skyld. I det omfang Sælger måtte blive pålagt ansvar for produktskader i
forhold til tredjemand, er Køber forpligtet til at holde Sælger skadesløs for det ansvar Sælger måtte blive pålagt,
og som er videregående end Sælgers ansvar efter ovenstående bestemmelser. Køber er forpligtet til at lade sig
sagsøge/indklage ved samme domstol/voldgift som behandler erstatningskrav mod Sælger fra tredjemand i
anledning af produkter leveret af Sælger via Køber til tredjemand. Sælger hæfter aldrig for driftstab, avancetab
eller andet indirekte tab.

Tvister og lovvalg
Aftalen mellem sælger og køber er reguleret efter AB-Forbruger.
Hvis enighed ikke opnås, afgøres tvisten efter dansk ret ved de kompetente domstole.

Ansvarsbegrænsning
Sælger er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, tabt fortjeneste eller lignende.
Sælgers ansvar er begrænset til den samlede kontraktsum for installationen.

Garanti og reklamation
Sælger yder garanti på montagen i henhold til dansk lovgivning.
Eventuelle fejl eller mangler skal anmeldes skriftligt inden for rimelig tid.
Garantien dækker ikke skader som følge af forkert brug, manglende vedligeholdelse eller ekstreme vejrforhold.

CO2-certifikat / CO2-besparelse
Sælger tildeles retten til via et monitoreringssystem indbygget i anlægget at monitorere Købers effekt af
anlægget, herunder den CO2-besparelse som Købers brug af anlægget medfører. For det tilfælde at Sælger
i henhold til nationale eller internationale regler kommercielt kan anvende den CO2-besparelse, som Køber
opnår ved brugen af anlægget, herunder ved udstedelse er CO2-certifikater eller lignende, samt afhændelsen
heraf, da anses denne ret for overdraget af Køber til Sælger, og Sælger er uden yderligere vederlag berettiget
til at anvende pågældende CO2-certifikater eller lignende, herunder ved overdragelse af CO2-certifikaterne til
tredjemand m.v., samt at oppebære eventuel fortjeneste derved. Dette vilkår er medtaget i fastlæggelsen af
Købesummen for anlægget.

Force majeure
I tilfælde af at levering, rettidig levering eller mangelfri levering, hindres eller forsinkes af begivenheder udenfor
Sælgers kontrol, herunder men ikke begrænset til arbejdskonflikt, driftsforstyrrelser, naturkatastrofer, politisk
uro, embargo, svigt af forsyningskilder, forsinkelse eller mangelfuld ydelse fra leverandører eller transportvanskeligheder,
pandemi eller anden tredjemands svigt eller lignende, kan Sælger ansvarsfrit udskyde levering eller
helt eller delvist annullere ordren efter eget valg ved meddelelse til Køber hurtigst muligt.
21 Almindelig ansvarsbegrænsning og transport i krav mod sælgers leverandører
Sælgers ansvar kan ikke – uanset eventuel påvist uagtsomhed – omfatte dagbøder, driftstab, tidstab eller andet
indirekte tab, hvad enten ansvaret måtte støttes på almindelige erstatningsregler eller grundlag. I det tilfælde,
hvor Sælgers leverandør eller anden tredjemand har et ansvar over for Sælger for forsinkelser eller mangler, vil
Sælger være berettiget og indstillet på at give Køber transport i Sælgers krav mod leverandøren eller tredjemand.

Tilladelser
Køber er ansvarlig for indhentelse af eventuelle tilladelser fra offentlige myndigheder, herunder, men ikke
begrænset til, byggetilladelser, dispensation fra lokalplanen til opsætning af Anlægget på Købers ejendom,
herunder af æstetiske årsager m.v.

Tavshedspligt
I forbindelse med Købsaftalens indgåelse og udførelse kan begge parter få adgang til fortrolige informationer
og andet fortroligt materiale hos hinanden. Begge parter indestår for, at de selv samt deres ansatte og
underleverandører i enhver henseende vil behandle de modtagne oplysninger fortroligt. Denne bestemmelse
vedvarer tidsubegrænset. Udover nærværende bestemmelse gælder øvrige bestemmelser om fortrolighed og
forretningshemmeligheder i henhold til dansk ret.

Fortolkning og ændringer
Nærværende Betingelser finder anvendelse i det omfang, de ikke eksplicit og skriftligt er fraveget skriftligt mellem
Køber og Sælger. Betingelserne kan af Sælger revideres og/eller ændres på et hvilket som helst tidspunkt.
Allerede indgåede aftaler berøres dog ikke heraf.

Oplysninger om sælger
ProSolar ApS
CVR: 34610630
Energivej 42
2750 Ballerup
Tel.: +45 70 70 74 02
Mail: privatsalg@prosolar.dk

Din kurv

Ingen varer i kurven.